Døre og vinduer
SNEDKERGAARDEN A/S har et bredt udvalg af døre og vinduer til ethvert hjem. Fra det klassiske til det enkle og moderne.
Har du særlige ønsker til udformning og stil, sørger vores snedkerværksted for at opfylde det. På værkstedet lægger vi vægt på det gode håndværk, så resultatet af vores arbejde altid fremstår smukt og elegant.
Vi klarer også istandsættelsen, hvis de gamle trævinduer er slidte og skæve, og de indvendige såvel som de udvendige døre trænger til en kærlig hånd.
Den rigtige vedligeholdelse er nøglen til, at dine vinduer fremstår pæne i mange år. Her står vi altid klar med råd og vejledning.
Kontakt os for en uforpligtende snak og et godt tilbud.
Kontakt os for et uforpligtende tilbud på din opgave
SNEDKERGAARDEN A/S
Kølbakken 17, Basballe
8400 Ebeltoft
Tlf: 86 36 53 33
Fax: 86 36 53 32
Mail: Info@snedkergaarden.dk
VELFAC
Vinduer er husets øjne. Derfor spiller valg af vinduer en væsentlig rolle for, hvordan din bolig tager sig ud udefra, men også for miljøet og stemningen indendørs.
Udvalget spænder bredt, fra det klassiske og sprossede til det enkle og moderne. Vinduerne laves efter mål og kan derfor tilpasses dine ønsker.
VELFAC facadedøre er elegante, holdbare og funktionelle døre i vedligeholdelsesnemme materialer. Sortimentet giver mulighed for at designe en dør, der passer til netop dit hus.
VELFAC 200 – det moderne vindue
Vinduets stilrene design egner sig til moderne huse. Faste og oplukkelige vinduer ser ens ud og skaber harmoni i facaden.
Energirigtige løsninger
For VELFAC er energi, komfort og design afgørende elementer i den energirigtige vinduesløsning.
VELFAC tilbyder en række forskellige energiløsninger med mulighed for individuel tilpasning i forhold til de aktuelle behov. Vi kombinerer rudetyper, varm kant, energisprosser og termisk brudt rammeprofil til den optimale løsning. Her forenes energieffektivitet med lysindfald, komfort, funktionalitet og design.
Mulighederne er mange og VELFAC lever naturligvis op til de gældende lovkrav.
SNEDKERGAARDEN A/S er certificeret VELFAC VinduesMester®.
Frovin – Koblede vinduer og døre
De mange fordele
Koblede vinduer og døre er til boliger, der fortjener lidt ud over det sædvanlige.
Når renoveringsopgaver sker med respekt for gamle traditioner i den oprindelige bygning eller når nybyggeri er dejligt originalt: Historisk eller utraditionelt.
Den koblede konstruktion betyder at varmeøkonomi og støjdæmpning er den bedst opnåelige.
Det unikke system
Systemet er ganske enkelt: Et udvendigt og et indvendigt vindue, på hver sin ramme. De to rammer er koblet sammen, så vinduet åbnes og lukkes som et ganske almindeligt vindue. Der skal kun åbnes mellem de to rammer når vinduet skal rengøres ekstra grundigt.
De utallige muligheder
Frovins vinduer og døre er fremstillet af langsomt voksende kernefyrretræ fra det nordlige Skandinavien, hvor producenterne sikrer at tilvæksten er større end hugsten.
Alle elementer er monteret med galvaniserede, indfræsede hamborghængsler med messingtap. Det er et beslag der næppe overgås i kvalitet. Samtidig betyder indfræsningen, at selve trækonstruktionen – og ikke kun skruerne – holder beslaget på plads og dermed hindrer at rammen med tiden skulle sætte sig.
Alle rammer leveres med flot kehlet profil, og miljøvenligt overfladebehandlet i de farver der passer til, og respekterer bygningens arkitektur.
Ideal Combi -Vi udvikler dit vindue
Ethvert hus har sin individuelle karakter, og Idealcombi er det naturlige valg, når det drejer sig om facadeløsninger.
Hvorfor skifte vinduer?
Der kan være mange grunde til, at man bør skifte sine vinduer. De fleste relaterer til vinduernes alder og beskaffenhed. Udtjente og gamle vinduer er sandsynligvis både utætte og materialemæssigt i dårlig stand. Med nye vinduer sikrer man sig en højere komfort, bedre isolering, lydreduktion og en pænere facade – alt sammen med til at spare på varmeregningen og øge husets herlighed og gensalgsværdi.
Futura
Futura er den moderne serie udviklet til nybyggeri og renovering af mere nutidige byggerier. Futura serien skaber slanke og elegante linier og giver plads til et større lysindfald.
Alle produkter i vores træ-aluminiumsserier leveres i samme karmdybde, der giver mulighed for at kombinere serierne.
KPK – Vores vinduer og døre er dansk håndværk med god energi!
Vil du vide hvad KPK Døre & Vinduer er for en virksomhed, kan det nok bedst forklares ved at fortælle lidt om måden vi tænker på.
Siden 1980 har vi dyrket de gode gammeldags dyder og sat en ære i at holde lidt mere end vi lover.
KPK er i dag en moderne produktionsvirksomhed, der leverer gode solide kvalitetsprodukter til danske håndværkere og deres private kunder i hele Danmark. Vinduer og døre i en ordentlig kvalitet. Beliggende på Mors hvor al udvikling og produktion finder sted.
Vores vigtigste aktiv og stærke platform er vores dygtige medarbejdere, der leverer god kvalitet, hver eneste gang. De er kort sagt; fagligt stolte og holder altid hvad vi lover.
Vores styrke er, at vi dagligt gør en stor indsats for at forstå vores håndværkskunder, så vi kan rådgive dem optimalt og levere præcis det, de (og dermed deres kunder) har brug for.
Det er både nemt og bekvemt.
Basix/Horizon – skabt ud fra danske traditioner
Basix
Vinduer og døre i Basix er fremstillet af fingersamlede elementer. Knaster, revner, harpiks-lommer, m.v. er skåret fra vinduerne, så der kun er små og få knaster på synlige overflader.
Fingersamlingerne har en brudstyrke der er 1,8 gange fyrretræets naturlige, så den avancerede metode sikrer formstabile og homogene vinduer.
Rigtigt behandlet passer egenskaberne ved fyr fint til vores klima og giver dig rigtige danske vinduer.
Horizont
Den store fordel ved vinduer der kombinerer aluminimum og træ er, at man indvendig får den æstetisk smukke konstruktion i træ, og udvendigt får en overflade som kræver et minimum af vedligeholdelse.
Vinduer i træ / alu er et særligt godt valg ved nybyggeri og renovering, hvor tid og omkostninger til vedligeholdelse ønskes holdt på et minimum.
Om Outline
Hos Outline sælger vi udelukkende efter ordre – altså brugernes specifikke ønsker og behov. Vore vinduer og døre er skabt ud fra den danske tradition hvor design, kvalitet og funktion går op i en højere enhed. Hver del skal være i top – intet mindre.
Uanset hvordan du bor – Outrup har de rigtige kvaliteter
Sortimentet af vinduer og døre fra Outrup matcher enhver bolig
– fra det klassiske og traditionelle til det enkle og stilrene
– fra renoveringsopgaver til nybyggeri
Outrup tilbyder:
- et bredt produktsortiment i fyrretræ, træ/alu og komposit
- fremtidssikre energiløsninger
- effektiv sikring
- elegant design
- den ægte vare – med garanti
Outrup Vinduer & Døre er en familieejet og ejerledet dansk virksomhed beliggende på Mors. I 45 år har Outrup fremstillet kvalitetsvinduer og døre efter individuelle mål og ønsker.
Det originale vindue
Rationel udvikler, producerer og markedsfører vinduer og døre til det nordeuropæiske marked.
Vores produkter er skabt af det fineste træ fra de nordiske skove, designet og bearbejdet med øje for både funktionalitet og æstetik. Med mere end 50 års erfaring som ballast er Rationel det sikre valg, hvis du bygger nyt eller ønsker at renovere dit gamle hus.
Få sikkerhed i dit valg af nye vinduer
Det kan kræve lidt fantasi at se sit hus for sig med nye vinduer. Rationel hjælper nu fantasien lidt på vej og giver dig større sikkerhed med Rationel VinduesDesignerTM. Nu behøver du ikke længere kun forestille dig hvordan det vil se ud med forskellige typer vinduer. På et øjeblik kan du sætte nye vinduer i dit hus og afprøve mulighederne. Det giver tryghed i valget.
Rationel VinduesDesignerTM – et online prøverum
Med Rationel VinduesDesignerTM kan du online prøve vinduer og døre, som du prøver tøj i et prøverum. Du kan selv uploade dine billeder af dit eget hus, og du kan gemme, rette og printe et ubegrænset antal eksempler af dit hus med forskellige vinduer og døre, som du selv har sat i. På den måde får du et meget realistisk indtryk af, hvilke typer vinduer og døre, der passer til netop dit hus.
Swedoor Selection
Dit hus. Din stil. Din dør
Vi har markedets bredeste sortiment af dørløsninger, og tilbyder døre i forskellige konstruktioner, klassificeringer og udformninger til langt de fleste anvendelsesområder. Vi sætter leverings-sikkerhed og præcision i højsædet, og prioriterer pålidelig og fleksibel service meget højt. Vores mål er til enhver tid at vores kunder og kontakter opfatter os som markedets mest komplette dørleverandør.
En dør er ikke længere bare en dør
Når du søger en elegant stil til din bolig, er de nye indvendige døre fra Selection by Swedoor et godt sted at begynde.
Vælg blandt et rigt udvalg af moderne og tidløse dørløsninger, som passer ind i dit hjems personlige stil.
Fremtidens arbejdsplads
Vi har udviklet Labyrint – et helt nyt skillevægskoncept, der er designet til at skabe rum for kommunikation, ro, lys og luft. Labyrint er glasvægge i utallige udførelser.
Naturlig ventilation = godt indeklima
Efterisolerede og moderne huse er så tætte, at ventilation er helt afgørende for et godt indeklima. God
luftcirkulation holder luftfugtigheden nede, og med VELUX ovenlysvinduets ventilationsklap foroven på
vinduet kan den naturlige ventilation styres optimalt. Den indbyggede skudrigel bag klappen kan
fastholde vinduet i ventilationsstilling, så du kan få cirkulation uden at åbne vinduet helt.
Dagslys = godt helbred
Vi ved, at rigelige mængder dagslys er vigtigt, for at vi befinder os godt. Ved at montere VELUX ovenlysvinduer i taget kan du lukke masser af lys ind hele året. Om sommeren, når solen har mest kraft, kan det være nødvendigt at lukke af for sollyset med et VELUX mørklægningsgardin. Om vinteren, når kulden trænger sig på, hjælper gardinet med at forbedre vinduets isoleringsevne takket være aluminiumsbelægningen på dets bagside.
Programmérbar løsning
Hvis du vælger vores elektrisk betjente ovenlysvinduer, VELUX INTEGRA®, kan du programmere fjernbetjeningen, så vinduerne åbner og lukker automatisk inden for et selvvalgt tidsinterval. Ved hjælp af signal fra vinduets regnsensor, lukker det ved de første dråber. Har du også elektrisk betjent solafskærmning, kan denne ligeledes styres af fjernbetjeningen.
90 % af alt vores tid bruger vi indendørs. Derfor arbejder vi efter tre vigtige principper, der tilsammen skaber en bolig i balance: Et sundt indeklima, høj energieffektivitet samt udnyttelse af solens energi.